...Mmm!

…15 måneder!

Det er i dag 15 måneder siden min lille skat kom til verden! Med fare for at gentage mig selv, så minder de her månedsdage mig ret meget om at tiden flyver afsted, og at jeg slet ikke kan følge med! Der er fuld fart på herhjemme, og det er tydeligt at se, at Peter nu er en sej dreng og slet ingen nogen baby mere! Næææh! stor og modig er hvad han er! Han kan og vil selv! Han spiser selv sin aftensmad, han løber afsted, han sidder uden bøjle i højstolen, han er ude på ballade (han kilder f.eks sin mor og far) og han ved præcis hvad han vil have. Jeg er simpelthen så stolt! Han udvider konstant sit ordforråd og er så sej til at genkende ting, og nikke eller ryste på hovedet hvis jeg stiller ham et spørgsmål. Han er også begyndt at have tålmodighed til at tegne og male – altså 10 minutter af gangen, men mere skal der heller ikke til, før han har fremtryllet et mesterværk! Så dygtig han er! Jeg håber lidt på, at han bliver en kreativ sommerfugl. Både Martin og jeg elsker at tegne, male og finde på mærkelige ting, så måske den slags smitter? Martin er ret sej til det dersens graffiti, så måske Peter tager ved lære, og over-tagger Tilst og omegn i sine teenage-år? 🙂

Indtil da, har vi nok at se til med den her tumling herhjemme 🙂 DSC_0621

DSC_0623

1

  • Han har altså det SEJESTE hår 😉 Glæder mig til ungen herhjemme får lidt mere hår end de der 4 dun, der pt. stikke op bag på hovedet.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

...Mmm!