Bare lidt torsdagsbilleder – af den simple årsag at det er….torsdag 🙂
Peter gik her til morgen 2 SKRIDT helt UDEN støtte – hverken fra mor, far eller gåvogn! Jeg var næsten tudefærdig (altså glædestårer) og helt slået ud af stolthed! Det var en helt igennem fantastisk fornemmelse at se de der små fusser bevæge sig – en fod foran den anden! Han er ved at have helt styr på balancen, så nu mangler han blot det sidste gåpåmod, før han begynder at gå sådan helt, imens venter vi i spænding 🙂
Har fået også købt en fin lysende globus til Peter’s værelse, fordi han manglede en lampe med blidt lys og så blev det altså til en globus 🙂 Han syntes den er ret sej, når den drejer rundt – og senere hen har den jo et ganske praktisk formål. Jeg har også købt et par topseje sweatpants og en swag hue til min lille swagster. ( er det overhovedet et ord?) Det er faktisk købt i H&M’s store dreng afdeling og er en str. 92 :-0 ( normalt er han en str. 86)
Vi har også haft besøg i dag, og vi elsker gæster! Peter’s kusine Laura kiggede forbi med sine forældre til en omgang spaghetti med kødsovs! Typisk doven, torsdagsmenu – men åh! så godt…og åh! så hyggeligt!
Peter har også lige nået, at øve sig i at kravle på trapper mandsopdækket af sin seje far – det er en af hans yndlingsbeskæftigelser for tiden, og supersundt for motorikken….faren får også rørt sig lidt, så det er ren win/win!
Jeg fødte (som nævnt i et tidligere indlæg) Peter ved kejsersnit – ikke et af de akutte, men et ganske nøje planlagt et af slagsen.
Den bedste dag i mit liv i billeder.
Jeg var nemlig angst for at føde, og tanken om en naturlig fødsel ødelagde glæden ved min graviditet. For mig handlede det om at lytte til mig selv, og mit moderinstinkt – også selvom det har krævet hårdt arbejde og dårlig samvittighed. Jeg har tudet og ligget søvnløs over min beslutning, så tro mig, det var ikke en beslutning jeg bare traf en søndag over eftermiddagskaffen. Samtidig har jeg skulle forsvare mit valg overfor alverdens mødre, som stod uforstående overfor mit valg. Inderst inde er jeg en meget genert og privat person, som har svært ved, at forsvare mig selv på den måde, og oftest har jeg stået som en stor undskyldning for mig selv – men lige præcis mit planlagte kejsersnit har jeg forsvaret med næb og klør – fordi jeg vidste, at det var den helt rigtige beslutning FOR MIG og fordi alle kvinder fortjener en god og tryg fødsel – også dem som er så hunderæd for at føde vaginalt, at kejsersnit er den eneste mulighed.
Jeg har pisset så utroligt mange mødre af, og emnet står ALTID til diskussion, men jeg gjorde det på min måde – den rigtige måde, og min søn kom ud til verdens mest rolige og trygge mor – og jeg er ret overbevist om, at det gjorde ham tryg. Det var for mig en drømmefødsel, og jeg er så glad og taknemmelig for, at min jordemoder i sidste ende sagde “Søs, man kan ikke tvinge en kvinde til at føde naturligt, hvis hun ikke vil”
Mange har ligeledes spurgt om jeg så heller ikke har ammet? Og jo, det har jeg. Som en anden Maren Malkeko har jeg fodret min søn morgen, middag, aften og nat! Det har været det letteste for mig ( jeg er en af de heldige), og igennem de 12 første måneder af hans liv har han nydt godt af min mælkebar. At fravælge en naturlig fødsel, er ikke ens betydende med at fravælge naturlighed! Jeg har været en stolt ammemaskine – og det vil jeg også være når Konrad kommer til verden.
Grunden til dette småsure/halvsøde indlæg er pga denne ARTIKEL hvor jeg fortæller om mit kejsersnit. Der er flere mødre som har kaldt mig overfladisk og egoistisk. Vil bare så gerne understrege, at det ikke er tilfældet. Jeg var og er bange for at føde, men jeg er ikke mindre kvinde eller en dårligere mor af den årsag. Jeg er utroligt let påvirkelig når folk (som jeg ganske vidst ikke kender) kommer med så konkrete udmeldinger ( og ja! det er en af de der downsides ved at stille op til den slags). MEN, heldigvis, har jeg også fået mange søde henvendelser fra kvinder som oprigtigtalt forstår mit utraditionelle valg. Mit valg var ikke egoistisk – mit valg var i mit og mit barns bedste tarv, og det skal der aldrig herske tvivl om.
Jeg vil måske inderst inde bare ha’ lov til, at stille spørgsmålstegn ved tonen i Mummyville? Os mødre skal lære, at respektere hinandens valg og hinandens måde at gøre tingene på, også selvom vi ikke kan forstå det. Vi skal finde kammertonen frem igen, og huske på, at de mest sårbare og skrøbelige individer i verden er nybagte mødre! Gode råd er helt okay (i en begrænset, ikke-bedrevidende-tone), men bebrejdelse og løftede pegefingre føre ikke til noget godt!
Engang imellem handler det ikke om anbefalinger og fagfolk men om moderinstinkt og om at kende sig selv! Jeg har en fantastisk søn og jeg er en fantastisk mor! #ThereISaidIt
…Jeg kan desuden afsløre, at Konrad kommer til verden d. 21 februar- 2014 og ord kan ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig til at møde lillebror <3
Jeg søger kloge mødre med (pseudo) tvillinger! Mødre som har erfaring med klapvogne som kan bruges til et par drenge født med 16,5 måneders mellemrum, for jeg kan ik’ rædi’ finde ud af det! Den skal kun bruges når vi er på ture (da Peter har en barnevogn og vi køber en ny barnevogn til Konrad), og der skal kunne påsættes lift. Den skal desuden kunne ligges helt ned og så må den ikke koste halv bondegård! Jeg har undersøgt markedet, men det er enormt svært, at afgøre hvilke mærker og vogne som er go eller no-go!
Jeg har kigget på denne Carena Double Swing inkl. lift fra Lekmer – nogle erfaringer?! Bring ’em, så er i søde!
Altså, ikke mig, men derimod min mega dygtige faster Anne ( som i familien bare hedder Oldemogge) ! Hun er pis’hamrende sej og dygtig og alle ungerne i familien nyder godt af hendes strikketalent – tjek nu bare den her hue, som Peter netop har fået! Det er da en hjemmestrikket vinter-must-have! Hvem elsker ikke hjemmestrik?
…Og sådan gik der faktisk endnu en dag!
