…Min Peter Sylvester

Peter er 11 måneder og lige nu er der fuld fart på udviklingen – jeg kan næsten ikke følge med. Jeg kan mærke ,at han er ved at få ‘lidt mere mellem ørerne’, forstået på den måde, at han er vildt god til selv at danne en sammenhæng mellem ting, selv finde på lege, underholde sig selv og ja! så er de første ord også på vej ud af hans mund…( siger den pavestolte mor) Vi har været lidt i tvivl, men den er altså god nok – han siger: Hej, Hov og Bar (far), og shit hvor er det bare surrealistisk og fantastisk! Når Martin tager på job, så vinker Peter og jeg altid farvel mens jeg siger “Hej Hej, far”, det har været en tradition siden han var en mikrolillebitte fims og fandme så om han ikke selv sagde: ” Bar (….pause…) ej ej!” efter Martin var gået i morges! Jeg blev så overrasket, stolt og glad – han er jo for vild ham Peter Sylvester! Desuden er han også begyndt at søge grænser fysisk…sådan cirka hele tiden….han stiller sig konstant op af alting, tumler rundt og støder panden ind i alting! Han tog sågar nogle skridt mens han holdte fast i sin tremmeseng tidligere – jeg kan jo næsten ikke rumme al den stolthed og det er faktisk halvbesværligt at få armene ned! Min lille dreng er vidst blevet en halvstor balladeprut – og det er simpelthen det største at være vidne til! Desuden kan Peter 11 måneder kravle herrehurtigt, klappe ret mange kager, pege på specifikke ting han gerne vil have, vinke, spise som en granvoksen mand og så kan han smelte sin mors hjerte…..hver dag….