…Baby gourmetmad!

Har været baby gourmet-kok idag, hvis jeg selv skal sige det! Fik lavet grød af blåbær (tilsat lidt citron) og frosset i isterningebakker og derefter kreerede jeg et festmåltid til Peter Sylvester uden lige bestående af en lækker tomatsauce med oregano, ris, kødboller og selvfølgelig MME ( stavblender det hele) og agurker on the side- og blåbærgrød til dessert. En ubetinget succes var hovedretten desværre ikke, men han havde tilgengæld ingen kvaler ved at springe direkte til desserten…stakkels mor:)

blog 7 006 blog 7 040 blog 7 044 blog 7 055

…Min graviditet!

Min graviditet var absolut ikke planlagt, men der var ingen tvivl – vi skulle bare beholde vores baby.

Jeg husker tydelig,t da Martin tvang mig til at tage en graviditetstest – det var lidt ligesom om verden stod stille og den lilla farve i testen sneglede sig afsted og blev til to streger – to meget tydelige streger. Martin stod plantet ude foran døren til toilettet, og han var ligeså nervøs som jeg var. Men den var god nok – den var positiv og den skulle altså lige fordøjes….i et par uger! I starten var vi ved at brække os af grin når ordet ‘forældre’ blev nævnt – jeg ved ikke om det var af nervøsitet eller om vi rent faktisk syntes, at det var sjovt, men helt seriøst så var det så surealistisk, at vi begge var i benægtelse…og så var det bedste vi kunne gøre at grine.

De første 12 uger gik langsomt – og krydret med morgenkvalme, konstante opkastninger, enorm træthed og en trang til noget så fucked som krydderkage, så var det absolut ikke min favorit del af graviditeten. Hold nu kæft. jeg brækkede mig meget – og så skældte jeg ud….og hvis jeg ikke brækkede mig eller skældte ud, såehh…så græd jeg…eller spiste! Heldigvis vendte skuden da jeg var 4 måneder henne – det hele blev lidt lettere og da man begyndte at ane en lille fin ‘pregnancy bump’ var lykken gjort. Uden at lyde pissetræls, så havde jeg den bedste og nemmeste graviditet!

Da jeg var 6 måneder henne gik det dog op for mig, at jeg skulle føde på den der smertefulde-ude af kontrol-agtige måde som alle mødre i verden har fortalt en om. ( Det er nemlig sjædent at folk viderebringer positive fødselserfaringer…dammit!) Jeg fik hurtigt udviklet en frygt for at føde og besluttede mig for, at snakke med min jordemoder om muligheden for at få et planlagt kejsersnit. Jeg kunne mærke, at det ville være det rigtige for en kontrol-freak som mig – det var dog ikke det nemmeste i verden, at få overtalt alverdens læger og jordemødre, men jeg gjorde det: MIN KROP – MIN BESLUTNING….MMMKAAY?! Det var en lettelsens dag, da vi fik datoen for bettemandens ankomst – d. 19 september 2012 skulle vi være forældre – altså sådan rigtigt!

Jeg nød specielt de sidste 3 måneder af min graviditet – jeg shoppede amok, og plejede min voksende dunk, jeg var til diverse hyggescanninger og så spiste jeg….hele tiden fordi jeg havde for meget tid. I alt tog jeg 9 kg på, og heldigvis sad de fleste af dem på mavsen – phheeew!

D. 19 september 2012 tog vi på sygehuset kl. 8 om morgenen. Køreturen føltes lang og underlig og Peter Sylvester sparkede helt vildt – jeg tror han kunne mærke, at der var noget i gærde. Det var den mest fantastiske morgen – solen stod ret lavt og vi skulle have vores baby ud!

Kl. 9:30 blev vi hentet på den stue vi var blevet indlogeret på – operationsstuen stod klar med alverdens sygeplejerske, narkoselæger og jordemødre, det var for vildt altså…om lidt skulle jeg se vores hjemmelavede babyboy. En knastør narkoselæge gav mig et ordentligt skud et eller andet så jeg blev lam fra brystet og ned, og så var de ellers klar til at åbne mig….

Kl. 9: 56 kom den mest perfekte babyboy til verden – 3245 gram og 50 cm – født en uge før termin – helt uden dramatik men tilgengæld med skrig uden lige. Martin og jeg tudede om kap – og selv sygeplejersken måtte fælde en tårer ” det er jo ikke hver dag man ser en 2 meter høj gut græde som en lille pige”. Alt åndede idyl og nu var vi blevet en rigtig lille familie….ahhhh!

Min graviditet var dejlig og min fødsel var perfekt – men vigtigst af alt; så fik vi en sund og velskabt dreng <3

551949_10151149855259948_861307775_n

303386_10151035110769948_642895515_n6098_10151586581054948_908597275_n

Older posts