Jeg har brygget på dette indlæg i alt for længe -så længe at min (i forvejen ikke specielt velfungerende) hjerne er ved at kløjes i meninger, sætninger, ord, punchlines og brok, og derfor er meget tæt på at overophede….jeg må have afløb NU! Derfor bliver indlægget nok hverken velskrevet -og den røde tråd bliver nok også svær at få øje på, for emnet er alt for bredt til at en ammehjerne kan rumme det. Det skal handle om mødre -hver og en af os…..for jeg syntes altså, at vi skal blive bedre til at rumme hinanden.
Da jeg for første gang blev mor for snart 2 år siden oplevede jeg de der velmenende gode råd. Dem om søvn, kost,gylp, mavekneb og ‘du skal huske at passe på dig selv og parforholdet’ -og fred være med dem, de kommer så afgjort fra et godt sted, og derfor rører de mig ikke spor . Sagen er den, at os mødre er kommet online (sådan cirka hele tiden) og derfor er vores babyer blevet ‘allemandseje’ og vores måde, at gøre tingene på står pludselig til fri diskussion hvis man vælger at dele ud af hverdagens små problematikker. HELDIGVIS er tonen for det meste kærlig og hyggelig, men oftere og oftere sker det, at os mødre forvandler os til belærende og møgirriterende insta-monstre og facebook-bezzerwizzere. Jeg deler selv ud, men aldrig mere end et billede og en hyggelig kommentar, for ‘hvad nu hvis’ det giver grobund for diskussion -det magter jeg ikke.
Der er så mange eksempler på mødres frembrusende færden på diverse sociale medier, at det faktisk er en smule skræmmende. Store mode/livsstilsbloggere får om og om igen ‘verbale tæsk’ af deres læsere, for at gøre noget som i ‘ den moderne moders’ forstand er ‘atypisk’. Sarah Louise fik eksempelvis sine læsere helt og aldeles op i det røde (faktisk det neon-røde-alarm) felt, da hun postede et billede, hvor hun havde lagt en trøje over sine børns klapvogn. OH THE DRAMA! Kommentarerne jeg læste var hverken velmenende eller forstående, de var tværtimod onde og personlige, og gik på hende som værende en uansvarlig mor! Det er lidt ligesom om, at folk glemmer, at det hele er øjbliksbilleder. Vi ser en snert, og resten er noget vi selv finder på -og vi er virkeligt gode til at digte og overdramatisere.
Jeg er selv medlem af en del mødregrupper på Facebook -og de mødregrupper er jeg svært glad for, da man altid kan få et råd med på vejen og som oftest er folk åh! så søde og rare. (Ja, man føler jo næsten man kender dem! ) MEN engang imellem sker det, at en tråd bliver startet, som giver anledning til diskussion -voldsom diskussion, for det er lidt ligesom om, at folk stadig ikke har forstået at man ikke kan diskutere opdragelse. Diskussion er sundt, men når diskussioner bliver til mudderkast og der bliver delt grove personlige anklager ud i generøse mængder gør det mig gal! Mange af disser usunde diskussioner har medført, at mange har følt sig nødsaget til at trække sig! Skræmmende ik? Der er så uhyggeligt mange eksempler på, at en tilfældig mor med et tilfældigt spørgsmål er blevet overfaldet og slagtet af en ‘af sine egne’, bare fordi de ikke var enige om et basalt spørgsmål. Det er jo så nemt, når man sidder der, bag tastaturet ikke? Man kan sige lige hvad man vil uden at stå til regnskab for noget som helst, og uden at tænke på konsekvenserne af ens ord, for når iPad’en slukkes er det jo glemt, eller…..
En anden ulempe ved det der online-hysteri er, at det som oftest bliver ført ud i den virkelige verden, og pludseligt er det ‘normen’ for hvordan vi skal begå os. Vi bliver for over-oplyste igennem diverse medier og for overforsigtige, for hvad er det nu man må og hvad må man ikke når man er ‘en rigtig mor’! Pludseligt ser man ned på moren som i desperation for, at skærme sit barn for solen har hængt en midlertidig stofble over sin barnevogn ( jeg ved godt, at det potentielt kan være pissefarligt -men spørg til grunden fremfor at dømme!), man bliver småforarget når man ser en mor give sit 1 årig barn en is! (med mindre hun ser overskudsagtig ud og det er øko-is – hvis det er en ung mor som serverer Sundae-is fra Mc’en er det puuuha! FY!) og man bliver en smule mistænkelig når man ser en mor med fedtet hår, for kan et usoigneret menneske overhovedet være en god mor? (hvor mange har ikke tænkt den tanke under et afsnit af ‘De Unge Mødre’?) Vi dømmer alle sammen mere eller mindre, men vi skal passe på, ikke at lege politi og røvere-for i sidste ende spiller vi alle sammen på samme hold. Desuden render rigtig mange kvinder rundt og mister deres ellers udemærkede fornuft, fordi de bekymrer sig for meget om andre standarder. Så shame on all of us! SPØRG, smil og antag at andre også vil deres barn det bedste! Øjebliksbillederne kan vi ikke bruge til en hujende fis! Forskellighed er sundt -vi er alle forskellige, og det er vores børn også….det er det smukke ved det hele. Vi skal IKKE ligne hinanden, vi skal lade os inspirere og vi skal lære af hinanden.
Næh, man skal sgu’ være sej for at begå sig i en kvindeverden -sådan helt bad to the bone og helt og aldeles ligeglad med hvad andre siger og tænker . Men er vi det? Jeg er sårbar og jeg bryder mig slet ikke om den her konkurrenceprægede mor-branche. Jeg får helt lyst til at starte min egen lille bevælgelse med udgangspunkt i ‘den ikke dømmende og frie mor’ – en bevægelse uden ‘løftede pegefingre og hånlige statements’ – en bevægelse som ikke kigger skævt! Det lyder godt, ik? Det må være målet! 🙂
Om man er speltmor, ung mor eller lillemor -spred budskabet! 🙂
…G O D D A G !
