...På Eventyr!

…13 måneder!

I lørdags blev Peter 13 måneder – det er næsten ufatteligt, at de der måneder bare flyver forbi. Han er sådan et fantastisk lille menneske, om end et temparamentsfuldt et af slagsen 🙂 Der er mange kampe at kæmpe når man ikke kan alt det man gerne vil, men han lærer lynhurtigt og faktisk næsten dagligt helt nye ting – vildt imponerende hvor meget man kan lære på ‘bare’ 13 måneder, jeg er stolt!

Hans ordforåd vokser stadig, og siden sidst er der kommet et ‘Bøh’ (Vøh!), et ‘skål’, og et stort og rungende ‘NEJ’ til mens der rystes på hovedet 🙂 ‘Mam mam’ bliver også godt brugt, specielt om morgenen, når det er havregryns-tid, for havregryns-tid er ret-meget-yndlings-tid!

Han kan også kravle op ad trapperne ( selvfølgelig mandsopdækket af mor og far) – og det er med fart på. Han kan stå uden støtte i en 20-30 sek – så vi venter spændt på det første lille, bitte baby-step. Han triller stadig afsted med sin gåvogn og det går filme stærkt, så man skal altså se sig for. Han går også rundt om og langs alle ting herhjemme. Han kan give rigtige kys nu…. med trutmund og savl og så er han blevet suværen til, at gengive hverdagshandlinger i leg, som f.eks at made sit legetøj mens han siger smaskelyde eller sige ‘Vrooom’ mens han leger med biler. Han elsker ris, humus, frugtstænger, rød peber og appelsiner – og håndfrikadeller! Han er herreglad for at gå i vuggestue, og er slet ikke ked når vi afleverer ham mere….tværtimod er det med gåpåmod og nysgerrighed når vi afleverer ham hver morgen kl. 7:45. – det gør mig glad! Han giver også high 5’s og så er han lige blevet headhuntet til endnu en stor kampagne….Arhmen altså! Han har lige haft et par uger med nogle ret vilde humørsvingninger – tror vi har haft en farlig tiger på spring og blandet med totalt amme-stop har det ikke lige været specielt nemt for nogen af os – men han er ved at være tilbage til sit eget evigglade-jeg. (7-9-13 og alt det der….)

Herhjemme vil stoltheden ingen ende tage – min lille, store dygtige dreng! Hvor er tiden blevet af?

DSC_0690 DSC_0697 DSC_0699CPH WOLVES4

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

...På Eventyr!