Et øjeblik jeg aldrig glemmer foreviget! Billedet havde forputtet sig blandt en masse ubrugelige billeder fra kejsersnittet (taget af en topforvirret, sød tudeprinse-far), men lige præcis det her billede vækker den der følelse jeg havde, da jeg rent faktisk lå der på briksen med min lille krøllede Konrad! Lettet og lykkelig!

Kærligheden fås ikke større!

Det har vidst aldrig været en hemmelighed, men det har altså heller ikke været noget vi har talt vildt meget om! Jeg har dog altid været ærlig når folk har spurgt mig, og heldigvis er der ingen der nogensinde har sat spørgsmålstegn eller undret sig, når jeg har fortalt at Martin og jeg kun havde kendt hinanden i sølle 4 måneder inden jeg blev gravid 🙂

Jeg mødte ham dog et par år forinden, men syntes godt nok både, at han var arrogant og irriterende, så i min verden kunne en date slet ikke komme på tale – han nassede sågar af min øl! MEN 2 år senere ville skæbnen at vi skulle mødes (september 2011), og fra første date vidste jeg bare, at han var noget helt særligt – han var hverken arrogant eller irriterende og han gav både rødvin og cigaretter, så jeg var solgt 🙂

….Månederne fløj afsted, og vi var all-happy-in-luuurve, helt ubekymrede og glade, så derfor var det noget af en brat opvågning da jeg testede positiv i Januar 2012! Vi var jo stadig helt fjollede og nyforelskede, og alting var simpelthen så lyserødt at det næsten var kvalmende, så hvordan skulle man lige forholde til noget så seriøst og kompliceret som et barn! Jeg glemmer aldrig den dag, de to streger på den pind, og hvor hurtigt det gik, der var slet ingen tvivl…..den var pissehamrende positiv.

I en tid hvor vi snakker om juridisk abort og flygtige mænd må jeg ærligt indrømme, at jeg føler mig heldig, for Martin var altså den der holdte hovedet koldt og han var såmænd også den der i sidste ende sagde “Du skal IKKE ha’ en abort, vi to skal være forældre” med stolthed i stemmen, og så var der vidst ikke mere, at snakke om! 🙂

Beslutningen blev dog ikke truffet ‘over-night’, for det var den for stor og vild til. Vi tog et par uger hvor vi befandt os i en kæmpe baby-boble fyldt med tanker, tvivl og tårer. Vi kunne faktisk slet ikke beslutte os for hvordan vi skulle reagere, og vi grinte ufatteligt meget af ordet ‘forældre’, men i bund og grund kom grinene nok fra frygten og uvidenheden. Vi ville jo gerne hinanden, men ville vi hinanden SÅ meget, SÅ hurtigt ?

….JA! Vi ville sgu’ da så! Det tog godt nok mange uger, men når jeg kigger tilbage var der faktisk slet ingen tvivl inderst inde og da jeg var i 11. uge annoncerede vi den vildt lykkelige, men noget uplanlagte nyhed for venner og familie og ALLE var jublende glade!

Det har ikke været nemt, men vi er vokset så ubeskriveligt meget, og vi er begge enige om, at beslutningen vi traf dengang (efter at ha’ kendt hinanden så kort tid), var den helt rigtige! Vi bor nu i rækkehus, har egen stationcar og venter dreng nr. 2 – og her til september har vi kendt hinanden i 3 år (samme måned hvor Peter fylder 2 år!) og vi skal faktisk også giftes! Vi vil det her, vi vil vores børn og vi vil hinanden – og i bund og grund er det nok den mest simple opskrift; Hvis man vil noget nok, så skal det hele nok gå!

Martin er verdens bedste far og mand, han er min diametrale modsætning, men han gør mig så lykkelig. Han har givet mig verdens bedste gaver og selvom vi stadig kan diskutere og være enormt trætte af hinanden, så er det ikke en mulighed at give op, for vi elsker hinanden og vi elsker vores børn – ubetinget, ubeskriveligt! Vi er en rigtig familie og vi kan faktisk slet ikke eksistere uden hinanden….og heldigvis for det!

I dag er der 7 dage til finale-fredag løber af stablen! Hephep! Hvor de sidste mange måneder er fløjet hen aner jeg ikke, men jeg ved, at min krop så absolut ikke magter det der graviditetshalløj mere, men 7 dage kan vi godt liiiiige overkomme!

Konrad er stadig en vild makker! Han vender og drejer sig, som om han ikke havde andet end plads, og mens han laver mavegymnatisk ømmer jeg mig! Det kan jo gøre afsindigt ondt med sådan nogle ninja-spark indefra og helt ærligt, så tror jeg faktisk ikke at min mave kan give sig mere uden at flække! Den er hård som sten og navlen ligner sådan en ‘Da Lotte blev usynlig’ navle og hvis den ubekvemme sandhed skal på bordet, så kan jeg afsløre, at jeg nu har 3 hele strækmærker, og det betyder 1,5 strækmærke pr. graviditet! 🙂

Der er mange der siger, at jeg ikke ser så stor ud, men jeg føler mig altså som en gigantisk hvalros! Helt pølle, bleg og tyk, og slet ikke særlig overskudsgravid her i 38. uge! Jeg har taget hele 12 kg  på, så håber lidt at amningen at kommer til at fungere, så jeg kan tabe dem relativt hurtigt! Jeg har desuden vand i anklerne om aftenen….og vand i hele krydderbollen når jeg vågner, så køn er jeg ikke i disse tider 🙂

…..DET FANTASTISKE ved det hele, ej at forglemme, er at jeg om en uge ligger med lillebror på brystet, og så er alt det andet brokkeri jo pænt ligegyldigt! Snart mor til to….niv mig lige i armen, for det er faktisk slet ikke til at tro! 🙂

Peter få minutter gammel! Mon lillebror kommer til at se nogenlunde sådan ud?

For lidt tid tilbage efterlyste jeg en Silvercross eller en Odder Sølvpil her på bloggen! Har været igennem et utal af salgsannoncer på DBA og Gul & Gratis men ak! Enten var de for dyre eller for misvedligeholdte! Martin havde sågar ledt efter en han kunne give mig i julegave, men også han måtte opgive kampen! Derfor blev jeg over-the-freaking-moon-ekstatisk-glad, da jeg fandt verdens fineste hvide Silvercross Kensington-model på Instagram! Prisen var god og vognen intet mindre end….PERFEKT…og de gode nyheder? Jeg kom først til mølle! Hephep! Jeg kommer til at føle mig som en retro-dronning med sådan en fin vogn – og Konrad kommer til, at sove som en prins! #TheySeeUsRollin’

Der er selvfølgelig naturligt slid ( i det her tilfælde taler man vel om patina? 🙂 ), men ellers står den åhhh! så flot og fin! Og de endnu bedre nyheder? Martin besluttede sig for,  at forære mig den i barselsgave….TAK min søde, søde skat!

Nogle gange må man gerne være heldig// I am in love!

Peter har desuden fået en lille prøvetur inde i stuen og syntes det var ret skægt, da vognen ‘bouncer’ på den virkeligt fede måde – så den er ‘storebror-approved’! Det er et kvalitetsstempel der vil noget 🙂

33. uge – søvnløs, ugidelig og tyk! Konrad vejer nu omkring 2 kg (og mig omkring de 1000 ) og det kan mærkes! Det er tungt og der er ufatteligt langt ned når skoene skal på! Faktisk fremkalder det som oftest en gallopperende ond halsbrand når det endelig lykkedes at få skoene på, så nu er det altså helt slut med Converse sko og deres endeløse snørrebånd! Basta!
Speaking of halsbrand, så hedder min nye allerbedste ven og redningsmand Samarin og han hjælper mig døgnet rundt. Det der med, at diamanter skulle være en piges bedste ven er en straight up lie, i hvert fald gælder det ikke for den gravide pige! ( Den eneste diamant jeg har strammer noget så forfærdeligt om mine vandholdige pølle-fingre, så vi er faktisk slet ikke gode venner for tiden!) Næææh, Samarin er vejen frem!
Jeg er også vanvittigt sulten – konstant! Jeg craver ikke noget specielt for tiden, jeg er bare pokkers sulten. Jeg kan snildt kværne 3 rugbrøds-madder med spege inden sengetid og stadig tænke på mad – det er da skræmmende! Jeg har altid været lidt af et madøre, men under denne graviditet har det været absurd! Martin kan tit kigge forundret på mig mens jeg tømmer køleskabet, og jeg kan ikke bebrejde ham – det er ikke et særligt kønt syn 🙂
Der er ganske kort tid til Konrads ankomst, og hvad angår forberedelserne så er jeg håbløst bagud! Jeg skal ha’ vasket tøj, gjort vuggen klar, pakket den famøse sygehus-taske – og så mangler vi vidst også en barnevogn til lilleprut! HELDIGVIS, skal jeg ud og se på drømmevognen i morgen – en smuk hvid Silvercross, så nu håber jeg bare, at det er kærlighed ved første blik, så jeg kan sløjfe den fra min fiktive huskeliste! Hmm….
På lørdag er der 6 uger til vores første møde med kickass Konrad – surrealistisk og dejligt! Snart mor til 2 drenge- hvor er det awesome!
Billedet er fra 36. uge med Peter