Lige en lille portion kærlighed herinde fra vores barselsboble – vi er her stadig, og jeg kan altså ikke lade helt være med at dele lidt ud. Vi har det godt – rigtig godt, men vi er trætte. Peter tager storebrorrollen i stiv arm og kysser og krammer Konrad konstant, han er simpelthen så stolt og glad for ham, og åh! hvor det varmer mit moderhjerte at se! Han klapper i sine hænder så snart han ser lillebror, så alle mine bekymringer er i den grad blevet gjort skamme….i hvert fald indtil videre. Jeg skal ikke kunne udelukke, at der kommer en reaktion om lidt tid, men indtil videre, tillader jeg mig, at have armene over hovedet af ren og skær lykke. Jeg befinder mig i en tilstand af rendyrket lykke, og det er helt ubeskriveligt, at man kan elske så højt x 2. De sidste par dage har jeg været så hormonel, at jeg har tudet når jeg har kigget på mine to fantaster! Åhh! Jeg er jo uden tvivl verdens heldigste mor!

Konrad er i dag 5 dage gammel, og sover sådan cirka hele tiden….og hvis ikke han sover, så skider han…eller spiser han!:-)  Han har indtil videre vist sig at være et roligt gemyt, og vi håber det holder ved. Han kigger betaget på verden med de der små, fine øjne som stadig har helt ekstremt svært ved, at vænne sig til alt det lys der er udenfor mors mave 🙂 Indtil videre fungerer amningen supergodt og mælken løb til på 3. dagen, hvilket medførte at jeg vågnede op med ekstremt spændte, ømme og virkeligt store bryster søndag morgen….AUCH! Det ligner stadig, at jeg har fået nogle virkeligt grimme og ret skæve brystimplantater, som min krop har frastødt for længst, så glæder mig ret meget ’til mælken falder til’. Konrad har, so far, ingen problemer med at få tømt dem i løbet af kort tid, så de gør det nu ret godt. Peter syntes dog, at det er topmærkeligt, at Konrad skal ligge der og suge og fjernede mit bryst fra ham her til morgen, mens han sagde ‘AAAAAAD’ (Det siger måske også noget om deres topmærkværdige, skæve udseende) . #WhyThanks #SkøreDejligeDreng

Jeg har tabt 7,5 kg de sidste par dage og kan mærke, at jeg glæder mig virkeligt meget til at blive mig selv igen. Jeg savner mine jeans og forbander efterhånden mine forvaskede yogabukser langt væk, så nu er projekt ‘smid de overflødende gravidtetskilo i fuld gang! #DeSkalAmmesVæk

Altså, bare en kort update herfra – og tilbage til boblen med mig!

Love!

Lige en kort update fra barselsboblen! Konrad ankom i går morges klokken 8:27 – og med en længde på 51 cm og en kampvægt på 3580 gram er han mere end klar til at indtage verden. Han er yndigere end yndig og har det smukkeste, mørke hår. Kejsersnittet gik superfint, og jeg så også med, da de trak ham ud af maven på mig…temmelig grænseoverskridende og vildt, men smukt! Han blev lagt direkte på mit bryst efterfølgende, så jeg lå faktisk og ammede ham, mens jeg stadig var sprættet op 🙂 Vi er her til aften kommet hjem, og barslen er hermed skudt igang! ( Skriver indlæg med sovende Konrad på brystet!) Kan desuden tilføje, at Konrad har verdens mest stolte og kærlige storebror EVER!

Et par pletskud fra en gennemført fantastisk, uforglemmelig dag….

Jeg er så stolt og rørt over min superduper-fantast! Har aldrig hørt noget smukkere…

Det har vidst aldrig været en hemmelighed, men det har altså heller ikke været noget vi har talt vildt meget om! Jeg har dog altid været ærlig når folk har spurgt mig, og heldigvis er der ingen der nogensinde har sat spørgsmålstegn eller undret sig, når jeg har fortalt at Martin og jeg kun havde kendt hinanden i sølle 4 måneder inden jeg blev gravid 🙂

Jeg mødte ham dog et par år forinden, men syntes godt nok både, at han var arrogant og irriterende, så i min verden kunne en date slet ikke komme på tale – han nassede sågar af min øl! MEN 2 år senere ville skæbnen at vi skulle mødes (september 2011), og fra første date vidste jeg bare, at han var noget helt særligt – han var hverken arrogant eller irriterende og han gav både rødvin og cigaretter, så jeg var solgt 🙂

….Månederne fløj afsted, og vi var all-happy-in-luuurve, helt ubekymrede og glade, så derfor var det noget af en brat opvågning da jeg testede positiv i Januar 2012! Vi var jo stadig helt fjollede og nyforelskede, og alting var simpelthen så lyserødt at det næsten var kvalmende, så hvordan skulle man lige forholde til noget så seriøst og kompliceret som et barn! Jeg glemmer aldrig den dag, de to streger på den pind, og hvor hurtigt det gik, der var slet ingen tvivl…..den var pissehamrende positiv.

I en tid hvor vi snakker om juridisk abort og flygtige mænd må jeg ærligt indrømme, at jeg føler mig heldig, for Martin var altså den der holdte hovedet koldt og han var såmænd også den der i sidste ende sagde “Du skal IKKE ha’ en abort, vi to skal være forældre” med stolthed i stemmen, og så var der vidst ikke mere, at snakke om! 🙂

Beslutningen blev dog ikke truffet ‘over-night’, for det var den for stor og vild til. Vi tog et par uger hvor vi befandt os i en kæmpe baby-boble fyldt med tanker, tvivl og tårer. Vi kunne faktisk slet ikke beslutte os for hvordan vi skulle reagere, og vi grinte ufatteligt meget af ordet ‘forældre’, men i bund og grund kom grinene nok fra frygten og uvidenheden. Vi ville jo gerne hinanden, men ville vi hinanden SÅ meget, SÅ hurtigt ?

….JA! Vi ville sgu’ da så! Det tog godt nok mange uger, men når jeg kigger tilbage var der faktisk slet ingen tvivl inderst inde og da jeg var i 11. uge annoncerede vi den vildt lykkelige, men noget uplanlagte nyhed for venner og familie og ALLE var jublende glade!

Det har ikke været nemt, men vi er vokset så ubeskriveligt meget, og vi er begge enige om, at beslutningen vi traf dengang (efter at ha’ kendt hinanden så kort tid), var den helt rigtige! Vi bor nu i rækkehus, har egen stationcar og venter dreng nr. 2 – og her til september har vi kendt hinanden i 3 år (samme måned hvor Peter fylder 2 år!) og vi skal faktisk også giftes! Vi vil det her, vi vil vores børn og vi vil hinanden – og i bund og grund er det nok den mest simple opskrift; Hvis man vil noget nok, så skal det hele nok gå!

Martin er verdens bedste far og mand, han er min diametrale modsætning, men han gør mig så lykkelig. Han har givet mig verdens bedste gaver og selvom vi stadig kan diskutere og være enormt trætte af hinanden, så er det ikke en mulighed at give op, for vi elsker hinanden og vi elsker vores børn – ubetinget, ubeskriveligt! Vi er en rigtig familie og vi kan faktisk slet ikke eksistere uden hinanden….og heldigvis for det!

Og den er blevet brugt med Peter i centrum, for i næste weekend er lillebror jo flyttet ind! #HolySmokes
I dag var vi således en tur i parken hvor Peter fik jord under neglene og gynget på naturlegepladsen – og det var noget som passede den lille eventyrlystne tumling! Samtlige blade og sten blev vendt og nøje studeret og alle vandpytterne skulle der pjaskes i, og selvom vi skød afsted i sneglefart, så var det fantastisk, at opleve ham på eventyr og betragte hans nysgerrighed og glæde ved alle ting! I dag udbrød han sågar “Ajjj….se!” til en stor fed hundelort som lå midt på stien! Hans verden er blevet så meget større efter han er begyndt at gå, og alt bliver derfor undersøgt og betragtet nøje med glæde og undren, for alt er jo nyt og spændende! Tænk sig, at den lokale park kan byde på så mange oplevelser og eventyr, og tænk sig, hvor fantastisk det må være, at kunne blive begejstret over en hundelort, en pind, et blad, en sten,en vandpyt en gyngetur…..børn er fantastiske!