…Rendyrket brok!

Nu er jeg ikke typen som brokker mig, bare for at brokke mig – jeg er jyde og der skal faktisk meget til før jeg koger over! Men jeg føler mig trådt på for tiden, så her kommer et surt opstød til at sparke weekenden igang 🙂 Hephey!

Siden jeg trådte ind i mor-rollen har jeg følt mig som er let offer, en som det var heeeelt okay at udstille, både i den virkelige verden og på diverse sociale medier. Der skal selvfølgelig altid være nogen at pege fingre af, men er så træt, af at mødre skal udstilles som nogle åndsfraværende, egoistiske ogginokker…for det er fandeme ikke tilfældet! Vores barnevogne fylder for meget, vores børn fylder for meget og vi fylder for meget. Verden er ikke fan, men hvorfor?! Jeg undres! Vi sørger altså for artens overlevelse – og ja! jeg ved godt at jeg ikke er nogen heltinde i din verden, fordi jeg har født et barn – men jeg vil ha’ lov til at være pissestolt af min formåen som kvinde! Jeg er awesome – min krop laver mirakler!

Som oftest er det folk uden udsigt til at få børn som er trætte af folk som mig! Jeg poster for mange billeder af mit ‘afkom’ på facebook – og av! det må man jo ikke! Tilgiv mig, men når jeg ser billeder som disse så bliver jeg edderspændt rasende!

<a
Jeg mener bare, H V O R F O R ?! Må jeg f.eks. gerne poste billeder, hvor jeg udstiller ugifte folk og deres barnløse tilværelse? Nej vel? For det gør man bare ikke! Respekter folks valg – også selvom de ikke ligner dine!

Til folk uden børn, som er trætte af os med børn: Da jeg blev mor oplevede jeg noget helt fantastisk og noget helt ekstremt overvældende – en ubetinget, rendyrket form for kærlighed! En kærlighed som skinner så klart at den er forblændende, og en kærlighed som har gjort mig til glas, for pludseligt er det gået op for mig hvad fanden det hele handler om og hvor skrøbeligt og vigtigt livet er, fordi han findes! Det hele er blevet så sårbart og jeg så stærk og skrøbelig på samme tid. Mit hjerte blev flået ud den dag jeg fødte Peter, og det spankulerer rundt sammen med ham. Han er min helt store kærlighed – uden grænser, uden betingelser – bare kærlighed i sin aller-reneste form – en kærlighed jeg vil dø for! Så lad os være mødre, med stort M og stor stolthed….for det er det vi gør bedst! Lad os nu vise verden vores dejlige børn – vi vil så gerne!

Til det der med at sige farvel til sit gamle jeg:
Da jeg valgte at blive mor, valgte jeg også at sige farvel til mit gamle jeg og min gamle krop. Jeg er blevet 1,5 strækmærke og et 15 cm langt ar rigere – og ja! jeg har ammet mit barn, så hængekasser har jeg også….bum! Min mave er blevet slappere, mine hofter er blevet bredere og mit hår kedeligere…men helt ærligt? Så er jeg faktisk lidt ligeglad, for jeg har verdens sejeste unge! Jeg får ofte kommentarer som handler om vægtstigning og graviditet – og jep! Jeg kan tilføje, at graviditet sjældent er blevet brugt som mulighed for, at tabe de overflødige kilo – så bare rolig! jeg havde kalkuleret med det faktum, at jeg muligvis kunne gå hen og tage på! Og da jeg stod med min positive graviditetstest, var vægtstigning ikke min umiddelbare værste frygt – den slags ligegyldigheder tager man sig ikke af når man har et freaking barn i maven! Så bare lad det med vægten ligge, min søn er det hele værd!

Det eneste jeg forlanger er en smule respekt! Jeg vil ha’ lov til at blære mig med mit liv selvom du næppe forstår vigtigheden i at få børn,ligesom du skal have lov til at blære dig med dit! Go -ahead!
Fred! Og undskyld, det er de der hormoner! #manskalhøresandhedenfragravidekvinder #bum!
…..kærligheden ser sådan ud: