...Søndag i Parken!

…Mummyhood : Transformationen!

Hvor er det vildt – altså den der transformation jeg har været igennem siden jeg blev mor!

blog4

Jeg sad fornyligt og så gamle billeder på min computer, da jeg kom forbi nogle billeder af en brun, mørkhåret pige med ret meget make-up, hun var pæn, hun var mig! Så kom jeg forbi en virkeligt bleg, leverpostejsfarvet kvinde, hun var knapt så pæn – men hun ER mig!

Fra selvudnævnt party-gal til bleg, lykkelig mor:  

CPH WOLVES7

Det her skal ikke være et indlæg om hvor hårdt det er at være mor – men for satan! jeg er blevet smådoven når det kommer til mit udseende! Jeg magter simpelthen ikke, at glatte hår hver morgen, ej heller at plukke øjenbryn på ugebasis! Så det er 100% selvvalgt. Men jøsses for en transformation! Jeg kan da godt se at der var en anelse mere babe-potentiale over den-gamle-Søs, men den-nye-Søs er bare meget mere lykkelig, og jeg håber inderligt at det skinner igennem bare en lille bitte smule.

Jeg har ikke farvet hår siden jeg testede positiv med Peter, jeg har istedet fået min naturlige hårfarve – jeg kan love jer for, at det var en træls proces! På et tidspunkt var jeg faktisk 50/50 – det var simpelthen århundredets udgroning, men jeg kunne ikke få mig selv til at farve lokkerne – og så var den altså bare ikke længere. Det var hårdt for mig, at sætte min forfængelighed på pause, men nok også meget sundt. Har ikke genfundet min gamle forfængelighed, for det har jeg ganske enkelt ikke tid til, men på en eller anden måde så føler jeg mig bare så meget mere selvsikker efter jeg er blevet mor, at det ikke gør så meget!

Jeg elsker stadig at gøre noget ud af mig selv engang imellem, for alle kan vel godt lide at føle sig en smule attraktive – men det er absolut ikke et must for mig for ha’ det godt. Min selvsikkerhed kommer indefra – og nej, det er ikke kun noget jeg siger, fordi jeg ikke magter, at være ‘hende den pæne-mor’, jeg mener det faktisk 🙂

Min hverdags-forfængelighed består i, at jeg ALDRIG kommer til forlade huset UDEN mascara og blush – og sådan vil det altid være! Jeg elsker mit liv som mor, og det er det hele værd!

(og jovist! der findes så mange vildt smukke mødre som har bevaret deres udseende – og helt ærligt, så syntes jeg det er pisse misundelsesværdigt, og ret sejt – props til dem! Andre der har set Sarah Christiansen efter at ha’ født 2 børn med 13 måneders mellemrum?! Wow! )

DSC_0867

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

...Søndag i Parken!