Den knapt så søde ventetid!

…Jeg befinder mig  i 25. uge -og  jeg er træt med træt på. Den der søde ventetid som jeg husker fra min graviditet med Peter, er knapt så sød denne gang.

Lige for tiden syntes jeg ikke det er specielt sjovt, at være gravid. Jeg gik ned med udslæt og seriøs jernmangel sidste uge, og i denne uge kan jeg ikke sove om natten pga. uro i kroppen, halsbrand,smerter i iskias nerven og en meget festlig og aktiv Konrad som slår de vildeste kolbøtter…helst mellem klokken 3.00 og 5.00 selvfølgelig 🙂 Peter er heldigvis en dygtig dreng som sover rigtig fint for tiden, og hvis han vågner, så tager hans søde far over…jeg er så heldig og taknemmelig!

Jeg har også begyndende bækkenløsning OG graviditetsrelateret sukkersyge (double bonus)  – hvilket betyder en hel del flere undersøgelser og scanninger det næste stykke tid, da de skal holde øje med at Konrad ikke bliver for stor! Jeg er nu ikke så bekymret, da jeg også havde sukkersyge i første graviditet UDEN at være præget af det og Peter var bare en lille nipsting på 3,2 kg da han kom til verden. Sagen er den, at min mor har diabetes og det havde min mormor også – altså er jeg arveligt disponeret! LORT! Lægen kunne ikke forstå det, da jeg fik det første gang grundet en hel normal og gennemsnitlig BMI, men den var altså god nok – it’s freaking genetic 🙁

På torsdag skal jeg til 2. graviditetsundersøgelse hos min læge, hvor vi bl.a. skal drøfte sygemelding fra mit studie. Det kan være den eneste løsning, når nu alle de der graviditetsskavanker hober sig op, men nu må vi se hvad det bliver til. Jeg har evigt dårlig samvittighed over de fraværsdage jeg har på studiet, men jeg prøver, at lade være med at tænke for meget over det, da det er alfaomega at jeg prøver at tænke lidt på mig selv.

….og så er der arret! Det har jeg også været til læge med, da det pludseligt begyndte at hæve og klø -og nogle dage er det også ekstremt ømt. Min jordemoder syntes, at jeg skulle få det tjekket, og næste dag kunne min egen læge konstatere, at alt var som det skulle være- jeg ‘er bare sådan en som over-hæfter og lapper mig selv rigtig grundigt sammen’ – og så har jeg en hel del arvæv der kan gøre ondt. Det bliver nok aldrig det smukkeste ar, men who cares, bare jeg ikke lige pludseligt springer op 🙂

Maven er stadig ikke gigantisk, faktisk er det ikke alle der spotter at jeg er gravid ved første øjekast, men den vokser langsomt, og er sikker på at jeg nok skal nå hval-stadiet inden jul.  MEN indtil da, er jeg bare glad for, at den ikke er ret meget i vejen!

Okay, okay – jeg lyder muligvis ret pylret, og jeg ved godt ‘at det ikke er en sygdom at være gravid’ – I KNOW, og jeg sagde det samme under min problemfrie graviditet, men jeg bliver nødt til at kalde en spade for en spade – og lige nu er det bestemt ikke særligt sjovt at være gravid. Basta!

Det er mærkeligt at denne graviditet står i så skarp kontrast til min forrige graviditet. Jeg var simpelthen på toppen, da jeg ventede Peter ( dog ikke de første par måneder hvor jeg kastede op hele tiden) men tog blot 9 kg på og havde på ingen måde nogle gener. Jeg må ærligt indrømme, at jeg bare ser frem til, at få lillebror ud til os, så min krop kan blive sig selv igen, det tror jeg den har brug for – og så er det altid noget at der kun er 15 uger (!) til hans ankomst! VI GLÆDER OS! Nedtællingen er i gang….

…Jeg kan desuden tilføje at Konrad formentligt er omkring 30 cm og vejer cirka 800 gram – så han er ved at være en stor dreng!

Lige for tiden craver jeg hjemmebag og ostehaps, så istedet for et mavebillede får i et billede af min (ret klamme) morgenmad 🙂