…LÅRDETUD!

…Nooooooo! Peter har døjet med opkast og seriøst tynd bom-bom/lum-lum i en lille uges tid…SUK! I fredags resulterede det i en af de der knapt så romantiske situationer, da Martin kaldte en SOS på en lårde-ble! Jeg skyndte mig op for at hjælpe ham, da situationen var kritisk, det var over alt, så mens Martin gjorde et bad klar , stod jeg ved Peter som lå på puslebordet. Da Martin kom retur kiggede han på mig – og jeg kunne se på hans fjæs, at noget var pissesjovt. Min første  indskydelse var;’Øhm, HVA’ ER DER? HAR JEG LORT PÅ NÆSEN??!’ ( sagt på en halvsur, vrissen måde) og ja, selvfølgelig havde jeg det, en klumpet gul stribe over næseryggen – det der med at være mor er  fandme fantastisk, men lård på næsen?  Jeg ved ikke hvor meget streetcred sådan en lårdetud giver, men det var altså ikke et af de der helt smukke øjeblikke!