…Asocial Barsels-zombie

…..

…Barsel er altså af en underlige størrelse – jeg har på fornemmelsen,at man blir’ en smule skør af at gå derhjemme.Kan mærke at min evne til at begå sig i ‘den rigtige verden’ – altså den uden gylp, babysnak og konstante bekymringer, er næsten ikke eksisterende. ( Jeg render altid rundt med hovedet under armen med et forvirret blik i øjnene og med min søn i tankerne) Jeg kan ikke længere samtale – for jeg tænker kun på næste bleskift, næste måltid, næste lur og så bliver det altså enormt svært at opretholde en almindelig samtale – krydret med manglende søvn gør barsel altså en til en asocial zombie. Er der andre som kender til det?  Hvor er mine sociale skills fløjet hen? Aaargh – halløj ammehjerne!  Desuden er jeg blevet enormt uopmærksom på alt andet end min søn – vitaminpillerne blir’ stillet på køl, frikadellerne i skabet og den økologiske hirsegrød brænder jeg på…Måske er jeg bare blevet lidt mor-kikset og underlig?

 

Dog skal det siges, at jeg nyder min barsel. Peter Sylvester og jeg render rundt til diverse ting, hygger os på ammecafeer, chiller med vores awesome mødregruppe og besøger bedster og mostre og onkler – Åhhh hvor vi hygger – og så elsker vi at sove længe:)