...Peter Prutteprins!

15. uge og anti-dild!

Vi går ind i 15. uge i morgen – tiden flyver bare afsted, nok mest af alt fordi jeg har så travlt, at jeg ikke har tid til, at sætte mig ned og nyde det på samme måde som med Peter, for hold kæft, hvor havde jeg god tid til at fordybe mig i preggo-bøger og glo på min voksende dunk! Det var helt fantastisk!
Min mavse er allerede stor syntes jeg – stadig på den lidt for flommede-jeg-har-bare-spist-en-slice-for-meget-måde, så håber altså snart, at det ændrer sig lidt, så jeg kan komme ud og blære mig med min store, runde mave!
Jeg er hoppet i graviditetsbukserne for længst – tror jeg gjorde det allerede i 8. uge, for kan simpelthen ikke klare noget som strammer på maven, comfort først og fremmest – så yogabukser er et kæmpehit! 🙂
Noget helt andet er dild! Jeg hader dild! Hver morgen når jeg skal aflevere Peter i vuggeren, går vi forbi en masse kolonihaver, og der stinker ALTID af dild! Jeg kaster lidt op i munden hver gang, så nu står vi overfor en eventuel ruteomlægning – for det duer bare ikke med det dild der!
Nå,men vi har bestilt tid til kønsscanning på fredag – og for fanden vi glæder os! Argh! jeg tror det bliver en pige og Martin tror det bliver en dreng — så spændingen er på bristepunktet! Vi har været rigtigt glade for scanningsjordmoderen i Silkeborg under graviditeten med Peter, så der tager vi også hen denne gang ( og så får vi altid en lille hyggetur ud af det!) Vi var der også til en tidlig scanning i uge 7 for at se hjerteblink, og det er altid en fantastisk oplevelse at se hvad der foregår derinde i mørket 🙂 Besøg evt. deres hjemmeside her. De sælger desuden også hjertelydsbamser som er ret seje og som vi/Peter har haft stor gavn af, læs om dem lige her og om vores bamse-fortælling her 🙂 Indtil videre en smooth graviditet – 7-9-13!

20130901-210205.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

...Peter Prutteprins!