…Selfie B A B Y !

Min smukke Peter Sylvester er så meget med på beatet og i dag har han således taget sit allerførste selfie med mit spejlreflekskamera, B U M !

Med honningmelon om munden og et koncentreret blik i øjnene – Introducing: min selfie baby 🙂

selfie

…Konrad 6 uger!

Jeg har i dag været til en forsinket 5 ugers undersøgelse med Konrad og jeg havde faktisk set ret meget frem til, at han skulle måles og vejes ham den ‘bette’. Det er altid nervepirrende når man ammer, for man håber så inderligt, at man har nok at give af og at ens barn vokser og tager godt på. Lad mig sige det på den måde, at jeg faktisk slet ikke har været i tvivl om at han tog på, det kunne jeg mærke, men hvor meget? Hmmm….
DSC_0027Konrad er i dag 6 fulde uger og han vejer 5500 gram og er 60 centimeter lang!

S A Y     W U U U T ?

På 6 uger har han altså taget 1,98 kg på og er blevet hele 10 centimer længere, så nu er jeg altså helt og aldeles overbevist om, at han får så rigeligt igennem min hjemmebryg, at jeg vidst ikke behøver bekymre mig så meget længere. Amning er fandmer en fantastisk ting når det bare kører! #LettetMor
Jeg indrømmer det gerne, han ligner en sumobaby! Han har de sejeste flæskekinder, en triple hage, de vildeste elastikker på lårbasserne og så er han for længst fløjet i en str. 62!

DSC_0083Han har også givet os en masse små smil igennem de sidste 2 uger, men i dag har han smiletsådan BIG TIME! Med hele ansigtet -og det føltes så vildt! Der er altså også noget helt ekstraordinært sødt over sådan et tandløst baby smil 🙂

DSC_0077Udover at være en smilende sumo, så er Konrad også en virkeligt sød, spøjs, temperamentsfuld, sjov og virkeligt dejlig dreng! Tænk sig, at jeg har lavet 2 SÅ perfekte drengebørn? Jeg er god jeg er!

DSC_0034

…En Århushistorie!

Sagen er den, at hver evig eneste år omkring dette tidspunkt, bliver jeg helt fjale og nyforelsket! Den er god nok, for lige præcis i disse forårstider genfinder jeg altid kærligheden til Århus. (med bolle Å -naturligvis) Århus og jeg har haft vores ups-and downs – jovist!jeg har søgt nye udfordringer i større og mindre byer, men ligemeget hvad er jeg altid kommet hjem, og Århus har stået klar med åbne, velkommende arme! Det er den effekt Århus har på langt de fleste Århusianere vil jeg tro, vi vender altid hjem!

Som datter af to ærkeårhusianere, som snakker virkeligt dorsk og som bruger termer som noller, ikk’å og træls, kan man vel ikke andet end at blive en smule indoktrineret. Både min mor og far er vokset op i det gamle arbejderkvarter, Trøjborg, som stadig den dag i dag står helt autentisk og smukt! Jeg elsker det sted! Jeg elsker at gå forbi den gamle biograf, at glo mod skov og vand og at gå igennem min mor’s gamle gård hvor hendes navn stadig står skrevet ved indgangen! Det er der fandme noget særligt ved! Og selvom jeg tvivler på at arbejderklassen stadig hærger i nordbyen, så gør det mig altså stolt, at kærligheden startede der!

Jeg elsker The-Århus-Way-Of-Life! Især det der med, at tage en bus kan gøre mig helt glad i låget! Jeg holder umådeligt meget af at betragte Århus, også selvom jeg kender byen som min egen bukselomme, så er der altså noget særligt ved at sidde i Linje 3A og glo på den by man elsker så højt passere forbi! Den er spækket med minder, fra nord til syd og fra øst til vest. Selv efter 28 års on-off-forhold, kan jeg stadig blive helt varm om hjertet når solen står nedover Århus midtby, når jeg går forbi det glødende Rådhustårn en sen aften eller når jeg tager går en tur ved Moesgård!

….Og tilgiv mig for at være en patriotisk narrøv, men Århus er bare lidt bedre!

Jeg glæder mig sådan til at sommer og sol i smilets med mine to drenge!

60064_471608334947_5721793_n
 

 

…U P D A T E !

Bloggen har stået en anelse stille her det sidste stykke tid grundet min nye travle tilværelse som moar til to stresskanoner. Vi har det fandme godt vi har, men vi er trætte og vi har travlt. Der er så mange indlæg som jeg har i tankerne, så de vil poppe op her i ugens løb, jeg savner nemlig at lave daglige indlæg ret meget. Jeg kan bl.a. røbe at Peter er i gang med at teste termotøj, regntøj og gummistøvler af mærket Celavi for www.kids-world.dk og det første indlæg med fine billeder kommer på i morgen -så stay tuned 🙂

I den forgangne uge har jeg været alene med drengene for første gang en hel dag!

W O W ! Det var en travl dag, men det gik simelthen så godt, og drengene opførte sig næsten (kun næsten) eksemplarisk. Huset lignede et bombekrater da Martin trådte ind af døren kl. 16:30, men vi kom igennem – trods en trillion tynde lortebleer, mavekneb og en til tider topstresset mor. Peter er simpelthen så sød og god ved sin bror, hvilket gør det hele meget nemmere og overskueligt til tider. Han tester dog mig af flere gange om dagen, og griner af mig når jeg forsøger, at sætte grænser, så lige på den front var der altså nok at se til og jeg lyver da heller ikke når jeg siger, at jeg åndede lettet op da Martin kom hjem…Puha! Det gik over al forventning, men det var en træt mor der gik i seng den aften.

Konrad – ham går det godt med. Han er bare lidt af en skrigeballon for tiden pga. mavekneb. Det er så synd for ham, men det virker som om det er begyndt at gå fremad (7-9-13), og ellers må vi altså ty til zoneterapi, for han skal ikke ha’ ondt. Men han sover godt (7-9-13) og tager gerne nogle laaaange stræk (7-9-13)! Han har stadig det skønneste mørke hår og den fineste opstoppertud og så er han altså helt gennemført, dejlig.

Peter – er nu 1,5 år gammel. Tænk sig, at vi skal fejre 2 års fødselsdag om et halvt år? Han bliver så stor og klog, og den sidste uge har han virkeligt rykket sig, både motorisk og verbalt! Han snakker KONSTANT og han er begyndt at dreje rundt, øve koreografier og hoppe, så mor her er MEGET stolt!

Jeg er uden tvivl verdens heldigste mor 🙂

DSC_0132 DSC_0135

…Undskyld rodet ( og så alligevel ikke!)

Hver morgen trækker jeg vejret dybt….lukker øjnene…..puster ud….ruster mig til en ny dag, glad, optimistisk men allerede stresset og mindst to skridt foran….Inden morgenmaden er indtaget er jeg faktisk ude af døren, og sådan kører det….hele dagen, hver dag, 24/7. Bekymringer, dårlig samvittighed, stress, planlægning!

defaultARGH! STOOOOOP! For ligeså praktisk og snusfornuftigt det er, at være på forkant med alt, så er det altså også enormt stressende og til en vis grad håbløst, når nu man har to virkeligt uforudsigelige og viljefaste drengebørn. Jeg har længe været klar over, at jeg er pissedårlig til at være nærværende, fordi jeg har så ufatteligt mange ting jeg gerne vil nå (sådan noget fornemmer man bare, når man tænker på bleskift, svenske pølseretter og D-dråber på de mest upassende tidspunkter), men efter en snak med vores sundhedsplejerske er jeg simpelthen kommet på bedre tanker. Jeg fortalte hende, at jeg har konstant dårlig samvittighed, at jeg ALDRIG sidder stille og at det altså er enormt stressende, så nu prøver jeg altså at leve en mindre stressende og mere nærværende tilværelse. Well, det skader vel ikke at prøve?

I går havde jeg for første gang begge børn på samme tid i 2 timer. Peter var blevet ringet hjem fra vuggestue med øjenbetændelse og var enormt sur og klatøjet og Konrad skreg og havde mavekneb. Stuen var rodet, aftensmaden skulle forberedes – og jeg lignede noget der var løgn med rander under øjnene og fedtet hår. Og faktisk gik det nok op for mig lige der, midt i rodet med to skrigende stresskanoner, at jeg ikke kan nå alt MEN; det er helt OKAY…og JEG ER HELT OKAY! Jeg fik spist Peter af med lidt TV-hygge, chokoladekiks og en krammer, mens jeg ammede lillebror og inden jeg så mig om, var der faktisk gået to timer. Jovist! Stuen flød stadig og aftensmaden lavede heller ikke sig selv, men vi nåede det der var vigtigst, og jeg var der og jeg var pissenærværende!

Så for eftertiden bliver det altså sådan, at vi praktiserer nærvær fremfor alt her i huset – for det der stress duer altså ikke for os. Jeg nægter at have dårlig samvittighed, og hvis jeg ikke når samtlige punkter på min enormt lange og omfattende ‘TO-DO-liste’…then what? ( og for fremtiden for gæster her i huset ikke en ‘Aj-jeg-er-enormt-ked-af-at-jeg-ikke-lige-nåede-at-rydde-op-og-bage-inden-i-kom-men-vi-har-haft-så-travlt-i-dag’-undskyldning, for her i huset når vi kun det vi når…. BASTA!)

Undskyld rodet, men vi lever her! (Og det gør vi godt!)