…32+4

33. uge – søvnløs, ugidelig og tyk! Konrad vejer nu omkring 2 kg (og mig omkring de 1000 ) og det kan mærkes! Det er tungt og der er ufatteligt langt ned når skoene skal på! Faktisk fremkalder det som oftest en gallopperende ond halsbrand når det endelig lykkedes at få skoene på, så nu er det altså helt slut med Converse sko og deres endeløse snørrebånd! Basta!
Speaking of halsbrand, så hedder min nye allerbedste ven og redningsmand Samarin og han hjælper mig døgnet rundt. Det der med, at diamanter skulle være en piges bedste ven er en straight up lie, i hvert fald gælder det ikke for den gravide pige! ( Den eneste diamant jeg har strammer noget så forfærdeligt om mine vandholdige pølle-fingre, så vi er faktisk slet ikke gode venner for tiden!) Næææh, Samarin er vejen frem!
Jeg er også vanvittigt sulten – konstant! Jeg craver ikke noget specielt for tiden, jeg er bare pokkers sulten. Jeg kan snildt kværne 3 rugbrøds-madder med spege inden sengetid og stadig tænke på mad – det er da skræmmende! Jeg har altid været lidt af et madøre, men under denne graviditet har det været absurd! Martin kan tit kigge forundret på mig mens jeg tømmer køleskabet, og jeg kan ikke bebrejde ham – det er ikke et særligt kønt syn 🙂
Der er ganske kort tid til Konrads ankomst, og hvad angår forberedelserne så er jeg håbløst bagud! Jeg skal ha’ vasket tøj, gjort vuggen klar, pakket den famøse sygehus-taske – og så mangler vi vidst også en barnevogn til lilleprut! HELDIGVIS, skal jeg ud og se på drømmevognen i morgen – en smuk hvid Silvercross, så nu håber jeg bare, at det er kærlighed ved første blik, så jeg kan sløjfe den fra min fiktive huskeliste! Hmm….
På lørdag er der 6 uger til vores første møde med kickass Konrad – surrealistisk og dejligt! Snart mor til 2 drenge- hvor er det awesome!
Billedet er fra 36. uge med Peter