…Planlagt kejsersnit!

Jeg fødte (som nævnt i et tidligere indlæg) Peter ved kejsersnit – ikke et af de akutte, men et ganske nøje planlagt et af slagsen.

Den bedste dag i mit liv i billeder.

Jeg var nemlig angst for at føde, og tanken om en naturlig fødsel ødelagde glæden ved min graviditet. For mig handlede det om at lytte til mig selv, og mit moderinstinkt – også selvom det har krævet hårdt arbejde og dårlig samvittighed. Jeg har tudet og ligget søvnløs over min beslutning, så tro mig, det var ikke en beslutning jeg bare traf en søndag over eftermiddagskaffen. Samtidig har jeg skulle forsvare mit valg overfor alverdens mødre, som stod uforstående overfor mit valg. Inderst inde er jeg en meget genert og privat person, som har svært ved, at forsvare mig selv på den måde, og oftest har jeg stået som en stor undskyldning for mig selv – men lige præcis mit planlagte kejsersnit har jeg forsvaret med næb og klør – fordi jeg vidste, at det var den helt rigtige beslutning FOR MIG og fordi alle kvinder fortjener en god og tryg fødsel – også dem som er så hunderæd for at føde vaginalt, at kejsersnit er den eneste mulighed.

Jeg har pisset så utroligt mange mødre af, og emnet står ALTID til diskussion, men jeg gjorde det på min måde – den rigtige måde, og min søn kom ud til verdens mest rolige og trygge mor – og jeg er ret overbevist om, at det gjorde ham tryg. Det var for mig en drømmefødsel, og jeg er så glad og taknemmelig for, at min jordemoder i sidste ende sagde “Søs, man kan ikke tvinge en kvinde til at føde naturligt, hvis hun ikke vil”

Mange har ligeledes spurgt om jeg så heller ikke har ammet? Og jo, det har jeg. Som en anden Maren Malkeko har jeg fodret min søn morgen, middag, aften og nat! Det har været det letteste for mig ( jeg er en af de heldige), og igennem de 12 første måneder af hans liv har han nydt godt af min mælkebar. At fravælge en naturlig fødsel, er ikke ens betydende med at fravælge naturlighed! Jeg har været en stolt ammemaskine – og det vil jeg også være når Konrad kommer til verden.

Grunden til dette småsure/halvsøde indlæg er pga denne ARTIKEL hvor jeg fortæller om mit kejsersnit. Der er flere mødre som har kaldt mig overfladisk og egoistisk. Vil bare så gerne understrege, at det ikke er tilfældet. Jeg var og er bange for at føde, men jeg er ikke mindre kvinde eller en dårligere mor af den årsag. Jeg er utroligt let påvirkelig når folk (som jeg ganske vidst ikke kender) kommer med så konkrete udmeldinger ( og ja! det er en af de der downsides ved at stille op til den slags). MEN, heldigvis, har jeg også fået mange søde henvendelser fra kvinder som oprigtigtalt forstår mit utraditionelle valg. Mit valg var ikke egoistisk – mit valg var i mit og mit barns bedste tarv, og det skal der aldrig herske tvivl om.

Jeg vil måske inderst inde bare ha’ lov til, at stille spørgsmålstegn ved tonen i Mummyville? Os mødre skal lære, at respektere hinandens valg og hinandens måde at gøre tingene på, også selvom vi ikke kan forstå det. Vi skal finde kammertonen frem igen, og huske på, at de mest sårbare og skrøbelige individer i verden er nybagte mødre! Gode råd er helt okay (i en begrænset, ikke-bedrevidende-tone), men bebrejdelse og løftede pegefingre føre ikke til noget godt!

Engang imellem handler det ikke om anbefalinger og fagfolk men om moderinstinkt og om at kende sig selv! Jeg har en fantastisk søn og jeg er en fantastisk mor! #ThereISaidIt

…Jeg kan desuden afsløre, at Konrad kommer til verden d. 21 februar- 2014 og ord kan ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig til at møde lillebror <3